Stressfølsomhed - arvet eller tillært?
Regelmæssigt pres eller belastning forbereder dig på fremtidige stressede situationer. En person, der kun oplever få stressende situationer fra dag til dag, kan være mere modtagelig for sygdom, da hans eller hendes immunsystem ikke er blevet styrket nok i forhold til overraskende stressfaktorer.
“Når du omfavner stress, kan du forvandle frygt til mod, isolation til samhørighed og lidelse til mening.”
- Psykolog Kelly McGonigal
Mængden af samlet belastning er relateret til stresstolerance. Man tror ofte, at stress er skadeligt, og at afslapning er godt. Denne misforståelse har ført til, at nogle mennesker ikke oplever nok belastning i deres liv. Med andre ord er mængden af såkaldt gavnlig stress, eller eustresser mangelfuld. Disse mennesker har ofte en lav stresstolerance.
Regelmæssigt pres eller belastning forbereder dig på fremtidige stressede situationer. En person, der kun oplever få stressede situationer fra dag til dag, kan være mere modtagelig for sygdom, da hans eller hendes immunsystem ikke er blevet styrket nok i forhold til overraskende stressfaktorer. I den anden ende, kronisk eller langvarig stress forringer immunsystemets funktion.
Man kan og bør ikke flygte fra stress. Beroligende midler og andre bedøvende stresshåndteringsværktøjer er ikke svaret - det handler mere om, hvordan du håndterer stress og stressende situationer i dit liv. Mange siger, at livet er stressende, men i virkeligheden har man som regel for mange ting at tage sig af, eller man er dårligt organiseret. Dit sind og den frygt, der udspringer af det, forårsager i sidste ende hastværk og en følelse af pres.
På den anden side er menneskekroppe forskellige, og din genetiske sammensætning påvirker stressfølsomheden. Undersøgelser viser, at ca. 15-25 % af alle mennesker reagerer på stress med en stærk reaktion i nervesystemet. Disse mennesker har også en langt større evne end normalt til at analysere sensoriske stimuli fra omgivelserne. Dette kaldes sensorisk forarbejdningssensitivitet (SPS). Et studie fra 2018, der undersøgte hjernekredsløb relateret til SPS, fandt, at det er et stabilt træk, der er kendetegnet ved større empati, opmærksomhed, lydhørhed og dybde i behandlingen af fremtrædende stimuli. Interessant nok konkluderer forfatterne, at SPS tjener artens overlevelse via dyb integration og hukommelse for miljømæssig og social information, der kan understøtte trivsel og samarbejde.
Der er også genetiske forskelle mellem individer, f.eks. i mængden af kortisol eller stresshormonproduktion, der udløses af en stressfaktor. Genetiske forskelle i den såkaldte HPA-akse bidrager også væsentligt til udløsningen af den biokemiske stressrespons.. Det gælder f.eks, er nedsat regulering af HPA-aksen under en akut stressperiode blevet sat i forbindelse med depression og bipolar lidelse.
Ifølge en omfattende undersøgelse af enæggede tvillinger har personlighedstypen en betydelig effekt på oplevet arbejdsstress. Tilsvarende er næsten 45 % af dannelsen af personlighedstypen genetisk. Undersøgelsen fokuserede specifikt på arbejdsrelateret stress og fandt, at en person på grund af arvelighed i nogle tilfælde kan være bedre i stand til at skifte job, der føles for stressende. Samtidig fandt forskerne også, at selvom arvelighed påvirker stresstolerancen, kan stresstolerancen også udvikles gennem forskellige metoder.
Stress og oplevet træthed
Hvile hjælper måske ikke på træthed. En person, der føler sig træt, kan have gavn af aktivitetsrelateret variation (som f.eks. at skifte miljø eller arbejdsopgaver) i stedet for at hvile. Stresstræthed kan også skyldes en lav frustrationstærskel. Dette beskrives af psykologen Albert Ellis som Lav frustrationstoleranceLFT. En person med denne definition kan ikke tolerere ubehagelige følelser og stressende situationer. Hvis man gentagne gange undgår ubehagelige og frustrerende situationer, kan det paradoksalt nok øge ens frustration.
Ud over stress, LFT er blevet forbundet med angst og depression, især hos unge. Ud over rationel emotiv adfærdsterapi (REBT), målrettet Transkraniel jævnstrømsstimulering (TDCS) ser f.eks. ud til at virke i behandlingen af LFT. Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) hjælper også med at identificere frustration og tilhørende stress. På den anden side, MBCT kan også bruges til at programmere sindet i en mere konstruktiv og modstandsdygtig retning.
Nogle mennesker forveksler normal lejlighedsvis træthed med den egentlige udmattelse, hvor konstant træthed bliver en kronisk tilstand. Nutidens glorificerede præstationsorientering, konstante stræben efter resultater og "stop ikke, før du falder om"-mentalitet har gjort en normal følelse af at være træt til en usædvanlig, endda medikaliseret tilstand.
Alligevel er det klogt at forstå, at træthed kan blive kronisk, hvis den varer for længe. Så det er klogt at indse, at det især i slutningen af en fysisk og mentalt udfordrende dag er almindeligt at føle sig træt.
Symptomer relateret til kronisk og for høj stress:
- Konstant ømme muskler og/eller muskelsvaghed
- hovedpine
- Irritabilitet, humørsvingninger og apati i sindet
- Sløret syn og svimmelhed
- Tab af appetit
- Hukommelsesproblemer, især i tilfælde af nærhukommelse
- Koncentrationsbesvær
- Problemer med at træffe beslutninger
- Langsommere reflekser
- Frustration
- Mangel på motivation
Eustress er livets kilde
For mange er gavnlig eustress repræsenteret ved en særlig inspirerende eller motiverende aktivitet eller situation. Et eksempel på dette er en interessant hobby eller et behageligt dagjob. Et andet godt eksempel på eustress er at blive forelsket.hvilket øger hjertefrekvensvariabiliteten (HRV), reducerer stress og generelt gør det lettere at håndtere følelser i stressede situationer.
Eustress (optimal stress i kurven ovenfor) opfattes generelt som en positiv tilstand og opfattes ikke som skadelig eller truende. Eustress opfattes også som en flow-tilstand hvor der er en positiv udfordring eller indsats, som ikke virker for overvældende eller frustrerende. Der er også en stærk følelse af håb og tilfredshed forbundet med eustress. Eustress betyder også, at man udfordrer sig selv tilstrækkeligt uden at bruge alle sine ressourcer på én gang. Eustress kan også betragtes som et middel til at personlig vækst på forskellige områder i livet som f.eks. fysisk, psykologisk og følelsesmæssig udvikling.
Eustress er et individuelt oplevet fænomen, der påvirkes af dine tanker og oplevelser af hver enkelt situation. En lignende situation kan opleves af to forskellige mennesker på præcis den modsatte måde. For eksempel bliver den ene gennemblødt i regnvejr, mens den anden oplever en forfriskende regn på huden. En situation, som er meget belastende for den ene, kan være en lettelse for den anden. Undersøgelser viser, at de, der er optimistiske med hensyn til deres liv og har et godt selvværd, har tendens til at opleve mindre stress i deres liv.
Billede: En model af stressprocessen, hvor en reaktion på en stressfaktor definerer udfaldet.
Kilde: Branson, V. & Dry, M. & Palmer, E. & Turnbull, D. (2019). Distress-Eustress-skalaen for unge: Udvikling og validering. SAGE Open 9 (3): 2158244019865802.
Ifølge en omfattende undersøgelse, der blev gennemført i USA i begyndelsen af det 21. århundrede (n = 28.753), følte omkring en tredjedel af befolkningen, at stress havde en skadelig virkning på deres helbred. De, der betragtede stress som et sundhedsproblem, var mere udsatte for en generel forringelse af helbredet og psykiske problemer. Det gælder også, en stor del af dem, der døde af stressrelaterede komplikationer, mente, at stress var skadeligt. Undersøgelser viser, at Omsorg for andre og generel hjælp kan reducere de skadelige virkninger af stress på kroppen og også reducere den stressrelaterede dødelighed.
En af hovedteserne i bogen Resilient Being er at ændre den generelle opfattelse af stress og tilpasningen til den. I stedet for at se stress som noget skadeligt, vil vi gerne hjælpe med at være mere opmærksomme på de gode aspekter af stress i forbindelse med livsmestring. Stress kan også være en energigivende måde at klare udfordrende situationer på, så man står endnu stærkere end før.
Dine tanker har en konkret effekt på stressens fysiologi. For eksempel har det vist sig, at en øget puls øger ilttilførslen til hjernen og forbedrer kredsløbets funktion. I et eksperiment på Harvard University udvidede personer med en positiv holdning til stress deres blodkar, hvilket yderligere øgede iltoptagelsen i hjernen. Tilsvarende trak de, der reagerede negativt på stress, deres blodkar sammen. Kliniske forsøg har også vist, at træning, for eksempel med opmærksomhedsændringsprogram, generelt kan forbedre deres holdning til truende situationer.
///
Hvordan opfatter du stress? Er det en trussel eller en mulighed? Fortæl os det i kommentarerne!
Denne artikel er et uddrag af den kommende bog om det modstandsdygtige væsen.
