''Tilstrækkelig søvn af god kvalitet understøtter menneskers sundhed på mange måder samt hjernens og kroppens optimale funktion. Søvnløshed viser sig som problemer med at falde i søvn og blive ved med at sove eller f.eks. en tendens til at vågne tidligere end normalt.''
Lejlighedsvis oplevet søvnløshed er meget almindelig, f.eks. på grund af midlertidig stress. Men det er det ikke, længerevarende søvnløshed påvirker kroppens fysiske, kognitive og følelsesmæssige funktioner og oplevelser. Dette virker i begge retninger: For eksempel kan langvarig stress eller depression få en person til at lide af søvnløshed. Kvinder og ældre lider mere af søvnløshed end mænd og yngre mennesker.
Regulering af søvn og vågenhed påvirkes især af døgnrytmen og søvnhomeostasen, men også af forskellige motivationsfaktorer. Den suprakiasmatiske kerne (SCN) i hjernens hypothalamus er den vigtigste regulator af den medfødte døgnrytme, som varer ca. 24 timer hos mennesker. Når døgnrytmen regulerer tidspunktet for søvn på det rette tidspunkt, giver søvnhomeostase en passende mængde søvn i løbet af dagen. Motivationsfaktorer kan dog modarbejde disse fysiologiske reguleringsmekanismer op til en vis grænse.
Aldring og køn har vist sig at have en klar indvirkning på søvnkvalitet og søvnmængde. For eksempel er mænd mere udsatte for aldersrelaterede ændringer i søvnkvaliteten. Selvom sunde kvinder typisk falder hurtigere i søvn, sover længere og har højere søvneffektivitet end mænd, rapporterer kvinder oftere om søvnproblemer end mænd og er mere tilbøjelige til at lide af søvnløshed end mænd.
En mulig faktor er ubalancen mellem døgnrytme og søvnadfærd. Når man ser på kvinders kropstemperatur og produktionen af melatonin, et såkaldt mørkehormon, styrer kvinders indre ur dem til at sove tidligere end mænd. Menstruationscyklus og andre faktorer, der påvirker fertiliteten, har også vist sig at påvirke søvnkvaliteten, hvor en komponent er kvinders hormonelle funktion.
Billede: Forskellige søvnstadier (Biohacker Handbook, 2016).
Menstruationscyklus påvirker normalt ikke den samlede søvnmængde eller søvneffektiviteten. Men der er f.eks. observeret ændringer i hyppigheden af søvnspindler i N2-fasen og ændringer i REM-søvnens varighed og forsinkelse afhængigt af menstruationscyklussens stadie. Midt i lutealfasen af menstruationscyklussen, når østradiol- og progesteronniveauerne begynder at falde, er frekvensen af søvnspindler højere, og forsinkelsen af REM-søvnen er kortere. På samme måde er den tid, der bruges i REM-søvn i follikelfasen af menstruationscyklussen, længere end i lutealfasen. Hormonel præventionkan til gengæld reducere mængden af dyb søvn samt øge mængden af N2-fase og REM-søvn.
Kilde: Optimer dine laboratorieresultater - onlinekursus.
Ændringer under graviditet og overgangsalder har vist sig at have indflydelse på søvnløshed. For nogle kan overgangsalderen forårsage vasomotoriske symptomer, dvs. symptomer, der påvirker blodkarrenes diameter, hvilket igen kan øge søvnproblemerne. I sådanne tilfælde oplever nogle mennesker, at hormonbehandling også hjælper på søvnproblemerne.
Hos kvinder kan ændringer i hormonniveauet at påvirke søvnproblemer i forskellige faser af livet, men det er svært at sige, om udfordringerne udelukkende skyldes disse kønshormoner. For eksempel kan menstruationssmerter, ændringer i kroppen og relaterede fornemmelser under graviditeten samt andre livsændringer, der er relateret til overgangsalderen, påvirke humøret og dermed søvnkvaliteten.
Effekten af mandlig hormonel aktivitet på søvnen er også blevet undersøgt. Testosteronudskillelse er forbundet med søvncyklusserDet er ikke påvist, at denne cyklicitet har en klar effekt på selve søvnen og dens kvalitet, da den højeste udskillelsesfase indtræffer lige før eller efter REM-søvnfasen. Biologisk køn og kønshormoner ser ud til at have en indvirkning på søvnproblemer, men forbindelsen mellem dem er endnu ikke fuldt ud forstået.
For at konkludere
Det er godt at huske, at det er helt almindeligt at opleve søvnløshed af og til. Fra sådanne perioder kan kroppen komme sig netop på grund af de faktorer, der regulerer søvn-vågen-cyklusserne. Ved at overvåge sin søvnkvalitet og soveadfærd og forstå, hvilke faktorer der kan påvirke disse, kan man optimere den højest mulige søvnkvalitet og dermed skabe en afbalanceret tilstand, hvor krop og sind kan fungere.
- - -
Skrevet af:
Janika Ruuska
Hjerneforsker, seksualvejleder og biohacker
Redigering af leveringen:
Olli Sovijärvi
Titelbillede: Josephine Wall - Pscyhes drøm
