I en tempofyldt, teknologidrevet verden er der en voksende erkendelse af, hvor vigtigt det er at komme i kontakt med naturen for vores generelle velbefindende. Videnskabelige undersøgelser fortsætter med at afdække de dybtgående virkninger af at fordybe os i naturlige miljøer på vores fysiske, mentale og følelsesmæssige sundhed. Fra at lindre stress og angst til at forbedre immunforsvaret og fremme kreativiteten, tilbyder naturen mange helbredende fordele. Denne artikel handler om skovbadning, daglig kontakt med naturen, dyrkning af egen mad, kontakt med dyr og de sundhedsmæssige fordele ved naturen.
Indledning
Mennesket har været en del af naturen siden artens fødsel. Desværre bliver mange mennesker fremmedgjort fra naturen i takt med urbaniseringen og den teknologiske udvikling. Allerede i 1984 opfandt den amerikanske psykolog Craig Brod begrebet teknostress for at henvise til stress fra teknologi og computere hos mennesker.
Folk foretrækker generelt naturen frem for bymiljøer, men man ved ikke meget om, hvad folk tænker på, når de ser disse miljøer. Baseret på en undersøgelse fra 2018 var associationer til naturlige og solrige miljøer mere positive end til bymiljøer og overskyede miljøer. Naturscener synes hovedsageligt at fremkalde positivt ladede associationer, mens associationer til bymiljøer er blandede.
For eksempel anser de fleste finner stadig naturen for at være et meget vigtigt emne i deres liv, selv om størstedelen af finnerne nu bor i et bymiljø. Ifølge en undersøgelse udarbejdet af det finske skovforskningsinstitut føler kun omkring fem procent af finnerne, at de hører til de ægte bymennesker, når det gælder bymiljøets tiltrækningskraft. Tilsvarende føler 19 % af befolkningen, at de tilhører de ægte naturmennesker. Under alle omstændigheder finder omkring 95 % af befolkningen naturen attraktiv.
Badning i skoven
Mange studier har vist, at mennesker værdsætter naturområder mere end det byggede miljø. Især træer, planter, vandområder, højdesvingninger og generelt god pleje af områder er træk, der glæder folk. Sundhedseffekterne af en samlet naturskov, som primært indeholder naturens lyde, er mere udtalte end i en park eller et bebygget grønt område.
I 2016 blev en omfattende gennemgang af 52 studier udgivet i Japan, ifølge hvilken de observerede fysiologiske effekter af natur og skov omfatter:
- Nedsatte spytkortisolniveauer
- Fald i pulsfrekvensen
- Nedsat blodtryk
- Øget hjertefrekvensvariabilitet (HRV)
- Afbalancering af det autonome nervesystem
I Japan får patienterne ordineret shinrin-yoku eller skovbadning for at afbalancere det hektiske og tætte byliv. Bogstaveligt talt betyder det "at internalisere atmosfæren i hele skoven med alle sanser".
Hvis vi ikke kan gå ud i naturen, så lad naturen komme til os. På arbejdspladsen kan tilstedeværelsen af naturlige elementer (f.eks. grønne områder, grønne vægge og andre grønne områder) reducerer den oplevede stress betydeligt og øger jobtilfredsheden. Undersøgelser viser også, at synet på naturen reducerer arbejdsrelateret stress og øger arbejdsglæden. At lytte til naturens lyde kan bringes ind i arbejdsmiljøet, f.eks. med støjdæmpende hovedtelefoner. På samme måde, at se naturbilleder på en computer hjælpe med at afbalancere det autonome nervesystem efter en mentalt udfordrende situation.
Foreløbige undersøgelser har vist, at det at gå og stå på bare fødder, eller jordforbindelse eller jording, kan reducere inflammation, reducere oxidativ stress, forbedre blodcirkulationenog sænke stressniveauet. Blive længere i skoven og endda overnatte reducerer stress og sænker kroppens inflammatoriske tilstand. At sove på jorden har også vist sig at sænke kortisolniveauet og udligne kortisoludskillelsen i løbet af dagen.
Afslutningsvis viste en stor britisk befolkningsundersøgelse, der blev offentliggjort i 2019, at det at tilbringe mindst 120 minutter om ugen i naturen er forbundet med godt helbred og velvære. Det er kun 2 timer, som kan opnås ret nemt. Det var ligegyldigt, hvordan de 120 minutters naturkontakt om ugen blev opnået (f.eks. en lang vs. flere kortere besøg/uge). Nøglen er faktisk at bruge tid i naturen.
Dyrk din egen mad
Hvis du dyrker i det mindste noget af din mad og har en have, kan det i høj grad øge din forbindelse til naturen og dermed også øge lykken. Læs også, gartneres æstetiske oplevelser kan skabe mening, der tilskynder dem til at engagere sig yderligere i aktiviteter, der fører til positive sundhedsresultater.
At dyrke sine grøntsager er også en god måde at reducere udgifterne til dagligvarer, forbedre kvaliteten af sin mad og få mere næringstætte fødevarer i sin kost. Baseret på en lille undersøgelse i Californien, USArapporterede deltagere, der gennemgik et urbant haveprogram, om større fødevareadgang, øget forbrug af friske råvarer, et skift i retning af hjemmelavet mad og mindre forbrug af fastfood. De rapporterede også om forbedret fysisk aktivitet, mental sundhed og stresshåndtering.
Billede: Dr. Olli Sovijärvis hjemlige have fra sommeren 2022.
Hos børn er havearbejde meget gavnligt for deres fysiske, kognitive og motoriske udvikling. Havearbejde kan også være en god mulighed for forældre og børn til at tilbringe uforstyrret kvalitetstid sammen.
Et vigtigt aspekt ved at dyrke sine egne fødevarer er i krisetider. Under COVID-19-pandemien og de deraf følgende nedlukningsforanstaltningervar dyrkning af fødevarer i hjemmet forbundet med forbedret fødevareadgang og trivsel samt lavere niveauer af fødevareusikkerhed.
At få "beskidte" hænder i jorden har været vores evolutionære træk. Potentialet for jordeksponering som en miljømæssig kilde til epigenetiske signaler, der påvirker funktionen af vores genom i forhold til at bestemme sundhed og sygdom, er stort.
Flere undersøgelser af mennesker har antydet markante ændringer i DNA-methyleringsmønstre i forbindelse med eksponering for luftbårne partikler fra menneskeskabte kilder. En jordbaseret bakterie, Mycobacterium vaccaesom har antiinflammatoriske og immunregulerende egenskaber, er en potentielt nyttig modforanstaltning. mod negative resultater af stressfaktorer og enngsrelateret adfærdbaseret på studier udført på mus.
Dyr og kæledyr
Ifølge den nuværende viden går kæledyrenes historie tilbage til omkring 12.000 år (10.000 f.Kr.). Der er fundet en grav fra denne tid, hvor en hund, der var begravet sammen med den, blev fundet i menneskets armhule. Dyr er blevet opdrættet som kæledyr i umindelige tider og brugt til jagt og landbrug.
Fra et stresshåndteringsperspektiv er det kendt, at det at holde et kæledyr blandt andet øger empatien, reducerer angst og forbedrer humøret. Derudover har det vist sig, at kæledyr sænker cirkulerende stressrelaterede markører (såsom kortisol, adrenalin og noradrenalin), sænker hjertefrekvensen og øger hjertefrekvensvariabiliteten (HRV). Den stressreducerende fysiologiske effekt er stadig mærkbar, selv om kæledyret ikke er ens eget.. Det er også blevet observeret hos børn, at stressresponsen på forskellige stimuli reduceres markant, når hunden er tæt på.. Hos ældre, reducerer tilstedeværelsen af et kæledyr kedsomhed og øger det generelle velbefindende.
Ud over selskab og hjælp kan husdyret forbedre immuniteten og forebygge autoimmune sygdomme og allergier. Dette menes at skyldes, at husdyr effektivt spreder bakterier i habitatet blandt familiemedlemmer. For eksempel, viser undersøgelser, at forekomsten af astma er lavere hos børn, der er vokset op med husdyr.. Forskere har forbundet dyrehold med en mere mangfoldig tarmbakteriepopulation og dermed et bedre generelt helbred.
COVID-19-pandemien bragte det hele frem flere undersøgelser om kæledyrs effekt på mental sundhed under nedlukningisær når andre menneskelige forbindelser var begrænsede. Resultaterne viste, at sammenlignet med mennesker uden dyr havde kæledyrsejere betydeligt højere niveauer af mentalt velbefindende - de følte, at de bedre kunne klare ugunstige situationer og oplevede betydeligt flere positive følelser under nedlukningen.
En systematisk gennemgang fra 2021 fandt blandede resultater om kæledyrs effekt på deres ejers mentale sundhed. Mens det absolutte antal undersøgelser viser en positiv effekt sammenlignet med en negativ effekt på den mentale sundhed, var den generelle resultattrend blandet. Det skyldes sandsynligvis forskelle i undersøgelsernes kvalitet, og at mental sundhed er multifaktoriel. Anekdotisk set rapporterer mange kæledyrsejere dog om en positiv effekt på deres mentale sundhed.
Hunde er det mest populære kæledyr på verdensplan og ejes af 33 % af de adspurgte, mens katte kommer ind på en andenplads med 23 %. Det at eje en hund bidrager til hedonisk (glæde) og eudaimonisk (formål) velvære på flere måder, bl.a. ved at støtte ejerne gennem perioder med dårligt mentalt helbred og ved at give dem et formål. Men ansvarsbyrden og ejerens og hundens karakteristika kan skabe udfordringer.
///
